Line i Hinnerup havde i mange år en sofa stående, som var dækket af et sort tæppe – sofaens hynder var nemlig grimme og slidte, så Line ønskede ikke at vise sofaen frem. Sofaen fra Børge Mogensen blev derfor gemt væk, hvilket naturligvis var ærgerligt.
Line kontaktede derfor os for at høre, om vi har mulighed for at ombetrække hynder og give hendes gamle sofa nyt liv. Line fik selv mulighed for at vælge det materiale, den skulle ombetrækkes i, og hun valgte den smukkeste lysegrå farve i Kvadrat Hallingdal, som skulle sikre en lys og elegant fremtoning.
Lines sofa har nu et helt andet udtryk, og den stråler i hendes hjem, hvor den ikke længere er gemt væk, men nu bliver vist frem. Sofaens materiale betyder, at sofaen også kan bruges flittigt uden at få slidmærker – netop derfor kan Line have sofaen stående fremme de næste mange år. Vi synes, det er blevet så smukt!